Aquarius indgår i en række af stykker med inspiration fra astrologiske stjernetegn (Circulus stellae). For orkester findes desuden Aries, Pisces og Gemini.
Aquarius er på dansk: Vandmanden eller Vandbæreren, og i lærde bøger om astrologi hedder det, at vandmænd elsker at gøre det modsatte af alle andre – ja nærmest føler det som en pligt – at de er umulige, men inspirerende og meget afholdt. Visse bøger postulerer endog, at vandmanden ikke tager hensyn til de lavere drifter i “underetagen”, hvorfor disse gør mytteri…
Et par nøglebegreber kan dog fortættes til mere musikalsk logik: uberegnelig vitalitet, springvis antændelse afløst af tilsyneladende apati, men ofte med en centralidé som ledetråd.
Værket er tilegnet Ib Nørholm og blev spillet som afslutningskoncert for Mogens Christensens treårige periode som huskomponist for Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil. Da de tre ovenfornævnte stjernetegnsstykker blev spillet ved tiltrædelseskoncerten, blev der dermed bundet en sløjfe om de tre udbytterige år.
Kapuff – et orkesterdrøn i forte fortissimo med hele orkestrets udtræk er fyret af. Det er Mogens Christensens nye orkesterværk Aquarius, som skyder frem i drastiske bevægelser i syv minutter. Sjællænderne knokler med stemmemylderet i strygerne og med at få slagtøjsattaks så sylespidse, som det er tænkt fra ophavsmanden. Efter at have komponeret kammermusik med de fineste nuancer og opera med nødvendig musikalsk pragmatik af hensyn til det dramatiske flow, har Mogens Christensen gode spillekort på hånden. Han kan nu skrive en orkestersats, som er fuld af brillans, liv og indre dramatik. For hvert værk skriver han med stadig tydeligere stemme, interessant og vedkommende. Christensen ved, hvad instrumenterne kan og ikke kan og endnu bedre: Han ved, hvad de kan bruges til i den kunstneriske proces. Wuapp – et opadgående harpeglissando i følgeskab af et kort med effektivt crescendo i de andre instrumenter, leder resolut frem til et kort tuttismæld i alle instrumentgrupper. Punktum finale. Aquarius udmærker sig ved at fortælle historien fyndigt uden at være overtydelig. Ikke noget med at koge suppe og videre lirum-larum for at få tiden til at gå. Befriende kort og koncist
(Information)
… Mogens Christensens ”Aquarius” var en fødselsdagshilsen og angiveligt fyldt med Nørholm-citater. Mere sigende var måske, at et karakteristisk Strauss-citat (åbningsmotivet fra ”Rosenkavaleren”) nok faldt i ørerne med det samme, men alligevel skulle føres til ende, før man var overbevidst om, at det ikke bare var en tilfældig lighed, så naturligt faldt det ind i stykkets myldrende liv af alskens idéer og tonale reminiscenser. Som Stravinskys ”Petrusjka” er det en cirkusagtigt spraglet markedsplads, hvor alt sker samtidigt, men med små øer af ro og koncentration. Det hele er let, muntert og generøst uden symfoniske ambitioner, langt hinsides det lyriske stemningsmaleri, der præger meget af Christensens kammermusik, men med samme friskt opfindsomme klangsans
(Politiken)
… et nyt ”stjernetegns”-værk. Denne gang med titlen ”Aquarius”, der hylder vandmandens tegn – netop det tegn, Ib Nørholm er født i. Astrologien er dog kun en ramme for et yderst konstruktivt arbejde med et tema – eller begyndelsen til et tema – der presser sig på, og på et tidspunkt popper op i forvansket udgave som et citat fra Rosenkavaleren. Mogens Christensens værk er præget af hans billedskabende stil, af bevægelser og modbevægelser samt en sanselighed som Sjællænderne spillede smukt ud til publikum.
(Berlingske Tidende)
Christensens korte, nye orkesterstykke er et led i hans serie af stjerrnetegnskompositioner. Det hedder ”Aquarius”. Og ja, De har gættet rigtigt, Ib Nørholm er vandmand. På hvilken facon han ligner Octavian fra ”Rosenkavaleren”, hvis tema Christensen citerer, skal vi ikke måske ikke fundere dybere over. For i sin programnote siger Christensen udtrykkeligt, at musikken ikke skal opfattes som et direkte portræt af Nørholm.
(Jyllands-Posten)