<< List of works

Aquarius (Circulus stellae)

Besætning:
3-2-3-3, 4-3-3-1, timp., 2 perc., str.
Year of creation:
2001
Premiered:
2001
Duration:
8. min.
Dedicated to/originally written for:
Commissioned and premiered by Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil.
About the work:

This work is part of a number of pieces with inspiration from astrologic zodiacs (Circulus stellae). In an orchestra version furthermore Aries, Pisces and Gemini are available.

In clever books about astrology it is mentioned that Aquarius loves to do the opposite of all others – well, sometimes they even regard it to be an obligation to do so, –  that they are impossible, but inspiring, and very popular. Certain books even maintain that Aquarius does not consider the instincts in the “lower parts” – for which reason these may make mutiny….

However, a couple of key words may be transformed into musical logics: unaccounted-for vitality, sudden ignition followed by seeming apathy, but often with a central idea as its clue.

The work was dedicated to Danish composer Ib Nørholm, and was performed at the final concert to celebrate composer Mogens Christensen’s 3 year period as composer-in-residence with the Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil. Since the three abovementioned zodiac pieces were performed at the opening concert of the same 3-year period, a bow was tied for three profitable years.

 

 

Reviews:

Kapuff – et orkesterdrøn i forte fortissimo med hele orkestrets udtræk er fyret af. Det er Mogens Christensens nye orkesterværk Aquarius, som skyder frem i drastiske bevægelser i syv minutter. Sjællænderne knokler med stemmemylderet i strygerne og med at få slagtøjsattaks så sylespidse, som det er tænkt fra ophavsmanden. Efter at have komponeret kammermusik med de fineste nuancer og opera med nødvendig musikalsk pragmatik af hensyn til det dramatiske flow, har Mogens Christensen gode spillekort på hånden. Han kan nu skrive en orkestersats, som er fuld af brillans, liv og indre dramatik. For hvert værk skriver han med stadig tydeligere stemme, interessant og vedkommende. Christensen ved, hvad instrumenterne kan og ikke kan og endnu bedre: Han ved, hvad de kan bruges til i den kunstneriske proces. Wuapp – et opadgående harpeglissando i følgeskab af et kort med effektivt crescendo i de andre instrumenter, leder resolut frem til et kort tuttismæld i alle instrumentgrupper. Punktum finale. Aquarius udmærker sig ved at fortælle historien fyndigt uden at være overtydelig. Ikke noget med at koge suppe og videre lirum-larum for at få tiden til at gå. Befriende kort og koncist
(Information)

… Mogens Christensens ”Aquarius” var en fødselsdagshilsen og angiveligt fyldt med Nørholm-citater. Mere sigende var måske, at et karakteristisk Strauss-citat (åbningsmotivet fra ”Rosenkavaleren”) nok faldt i ørerne med det samme, men alligevel skulle føres til ende, før man var overbevidst om, at det ikke bare var en tilfældig lighed, så naturligt faldt det ind i stykkets myldrende liv af alskens idéer og tonale reminiscenser. Som Stravinskys ”Petrusjka” er det en cirkusagtigt spraglet markedsplads, hvor alt sker samtidigt, men med små øer af ro og koncentration. Det hele er let, muntert og generøst uden symfoniske ambitioner, langt hinsides det lyriske stemningsmaleri, der præger meget af Christensens kammermusik, men med samme friskt opfindsomme klangsans
(Politiken)

… et nyt ”stjernetegns”-værk. Denne gang med titlen ”Aquarius”, der hylder vandmandens tegn – netop det tegn, Ib Nørholm er født i. Astrologien er dog kun en ramme for et yderst konstruktivt arbejde med et tema – eller begyndelsen til et tema – der presser sig på, og på et tidspunkt popper op i forvansket udgave som et citat fra Rosenkavaleren. Mogens Christensens værk er præget af hans billedskabende stil, af bevægelser og modbevægelser samt en sanselighed som Sjællænderne spillede smukt ud til publikum.
(Berlingske Tidende)

Christensens korte, nye orkesterstykke er et led i hans serie af stjerrnetegnskompositioner. Det hedder ”Aquarius”. Og ja, De har gættet rigtigt, Ib Nørholm er vandmand. På hvilken facon han ligner Octavian fra ”Rosenkavaleren”, hvis tema Christensen citerer, skal vi ikke måske ikke fundere dybere over. For i sin programnote siger Christensen udtrykkeligt, at musikken ikke skal opfattes som et direkte portræt af Nørholm.
(Jyllands-Posten)