Mogens Christensen: Music for Solo Instruments. Vol. 1

Anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift 1998-99 nr. 1

7 solistiske udfoldelser på denne cd giver hver især et indblik i Mogens Christensens personlige stil. Forskellige instrumenter byder på forskellige strategier hos Christensen, hvis soloværker lyder som om de musikalske idéer i høj grad udspringer af konfrontationen med det instrument han skriver for.

I hvert enkelt tilfælde formuleres solistens udfoldelser i plastiske, organiske forløb. Inden for den ‘bløde’ form gør instrumenterne det, de nu kan: Deres forskellige melodiske, percussive – eller hvad det nu er i det enkelte tilfælde – kapaciteter og særlige tekniske muligheder udnyttes og der spilles på deres ‘personlighed’: Orgelet er et toccata-instrument i værket Eternelle, der spiller forskellige registreringer ud mod hinanden med kontrasterende vegetative afsnit på svelleværket, og som også på et tidspunkt gør vejen forbi det pompøse mixtur-forte; violinen er i løbet af sine tre soloer både ensomt-melodisk, dramatisk-gnidrende-trillende-gestisk og også lidt spillemand; fløjten er de lange melodiske åndedrag og vinden, der spiller (flerstemmigt) i et rør man svinger rundt – og ikke mindst de korte signaler, fugle-fløjtene, sat sammen på rapsodisk vis.

Musikerskabet er for alle de medvirkendes vedkommende upåklageligt, de formulerer stykkerne klart og med overskud.