<< Alle CD-Ausgaben

Ensemble Nord

Prinzessin Atehs verschwundene Gedichte (Ensemble Nord)

Herausgegeben bei:
Paula Records
Jahr:
1992
Anmerkungen:

Anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift 1992-93 nr. 5

På PAULA er også kommet en indspilning med et af tidens mange nye kammerensembler – Ensemble Nord dannet i 1989 i Nordjylland. CD’en udstiller først og fremmest Ensemble Nords behagelige musikalitet, men den kan også ses som udtryk for den mangfoldighed, der hersker i kammermusikmiljøet lige nu. Den stilart findes næsten ikke, som ikke er forsøgt transformeret til kammerensemblets forunderligt righoldige klangverden.

Der lægges forsigtigt ud med Erik Bachs “5 bagateller” fra 1990, hvor klaver og slagtøj ikke deltager i løjerne for så til gengæld straks fra første anslag i Mogens Christensens “The lost poems of Princess Ateh” at løfte hele indtrykket af CD’en en klasse op. Her som i Niels Viggo Bentzons “Choro Daniensis” fra 1990, rammer komponister og ensemble den stil, som nok bedst udnytter den fleksibilitet, der ligger i et mindre ensemble: masser af slagtøj og stor variation i brugen af de øvrige instrumenter. Til tider opnås en klangverden, som faktisk ikke lader de større orkestre noget tilbage at ønske.