<< Alle projekter

Fremtidsporten

FREMTIDSPORTEN var et samarbejdsprojekt mellem Sjællands Symfoniorkester (Copenhagen Phil.), Statens Museum for Kunst og forfatteren Hanne Marie Svendsen. Gennem efteråret 1999 fokuseredes på 70 københavnske børns forventninger til det nye, kommende årtusinde, og i maj 2000 blev deres forventninger – udtrykt i digte/tekst, billedkunst og musik – fremført ved en stor koncert i Amager Bio og senere i Tivolis Koncertsal. Både ordet Fremtidsporten og Alkunst er elevernes egne navne til projektet.

Et eksempel på elevernes musik:
To piger fra 8. klasse ved et klaver. Ingen af dem kan spille. Deres digte og malerier handlede om kærlighed og had. Nu skulle de lave en lyd på klaveret, som de forbandt med had (det blev et halvtoneinterval, anslået samtidigt og hårdt).

I en udviklingsfase spejler de dette interval op og ned af klaveret. Herefter skulle de skabe en lyd, de forbandt med kærlighed. Denne lyd skulle have substansfællesskab med had-lyden: To halvtonetrin, men nu spillet blidt og efter hinanden. Stykket skulle herefter sættes sammen. Det blev til: 2 gange præsentation, lidt usikkerhed i midten og en kort reprise.

Hør det her, spillet af dem selv.

Hør flere originale elevkompositioner. Hør orkesterversionen.

Hent Alkunst-pamflet.