Odriozola & Kristensen play Christensen & Odriozola

Anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift 1994-95, nr. 8

Til slut skal opmærksomheden henledes på to cd’er fra pladeselskabet Point med ny, dansk musik, hvoraf særligt en plade med musik af den fyrreårige, men først for nylig debuterede Mogens Christensen trænger sig på. Hans blokfløjteværker, skrevet i 1990′erne og suverænt spillet af Helle Kristensen, demonstrerer en befriende ubelastet tilgang til instrumentet. Her er alle spor af både musikskole og barokfetichisme blæst væk til fordel for en på én gang erfaren og nytænkende omgang med instrumentet, der giver en frapperende alsidighed og bredde i udtryksregisteret.

Mogens Christensen formår det afgørende, nemlig at kommunikere konsekvent og imødekommende, uden dikkedarer, men med indhold. Titler som Dreamless Fragments og Krystallys indikerer samme sart udspændte og stærkt lysfølsomme poesi som den, der præger sidste års ROSTRUM-prisbelønnede Vinterlys for blokfløjte og violin.

Det er et ti minutter langt studium af vintersolens punktuelle og lineære tilstedeværelse i det landskab, den stilfærdigt fremmaner. Instrumentbehandlingen lader virkelig de to solostemmer male en landskabelig bredde og et dybdeperspektiv i musikken, der har stedvise, karakteristiske mindelser om elektroniske klangvirkninger. Om muligt endnu mere fascinerende er blokfløjtebehandlingen i soloværket Vårnatsfugle, for mig cd’ens centrale værk, der blander naturalistisk indfanget fuglesang med temaer over tilsvarende tamfugle registreret i England anno 1717. En drilsk “ornitologisk scherzo”, der som de øvrige værker bærer personligt, kompositorisk præg.

Isprængt Christensens facetterede, drømmeagtige univers rummer cd’en værker af den medvirkende violinist, Ricardo Odriozola. Foruden hans fyndigt-vittige Seven Danish Miniatures, der, trods covernoternes forsikring om et kondenseret sprog, gradvist griber til gentagelser, drejer det sig om fire spansk inspirerede danse for violin og cello samt det godt 22 minutter lange Psalms for cello solo. Celloen er med sin ambitus og sit ekspressive klangregister velvalgt til at udtrykke troens særlige blanding af dybde og diffusitet i, hvad der kan høres som et firsatset bud på en opdatering af Bachs cellosuiter. Et stilfærdigt, tidssuspenderende sjælens bad kongenialt fremført af Jane Odriozola på dette ‘familiealbum’, hvor komponister og udøvere i hvert fald musikalsk, og vist også matrimonalt, er lykkeligt beslægtede.

Anmeldelse i Weekendavisen 28.4-4.5 1995

Mogens Christensens fortryllende “Winter Light” for blokfløjte og violin. Endnu mere virtuost og drillende er “Birds of a Spring Night” for blokfløjte solo, hvor vedvarende  temaer fra tamfugle nedskrevet i 1707 gør kompositionen til en art intravenøs “Holberg Suite”, et hurtigere fix end Griegs mere omstændelige møbleren rundt. I violinsoloen “Dreamless Fragments” ligger det enerverende gemt i fint nervespil frem mod intetheden, mens “Reflets de cristal” for violin og cello er en Ofelia-lokker af rang med sin læskende jagt på dødens substans. Det er fremragende eksempler på bortmusicering denne CD rummer, i slægt med begrebet “wegleuchten”, når det gælder om at negere et stort lysanlægs kapacitet. Helle Kristensen på blokfløjte, Jane Odriozola på cello og Ricardo Odriozola på violin er disse henførtheders årvågne solister. 

Anmeldelse i Horsens Folkeblad 20.april 1995:

Mest spændende på CD’en er Christensens “Vårnatsfugle”for blokfløjte, der bygger på den engelske nodesamling fra 1700-tallet, “The Bird Fancyer’s Delight”, lærestykket for fagne fugle. 

Mogens Christensen mixer dette barokke indslag med imitationer på ægte fuglefløjt.