Vögel der Winternacht (Helle Kristensen)
Anmeldelse fra Dansk Musik Tidsskrift 1996-97, nr. 7
Et usædvanlig flot komponeret program: Blokfløjtemusik om fugle, om natten, eller om fugle i natten!
Rammen er to koncerter af Vivaldi – den første hedder Stillidsen (det er en fugl), og den anden La Notte. De mellemliggende ti værker er mestendels nordiske stykker fra de sidste 20 år, af bl.a. Sunleif Rasmussen, Aksel Borup-Jørensen, Per Nørgård og Mogens Christensen (sidstnævnte med den meget lange Birds of a Winter Night).
Helle Kristensen er sikker i frasering og fortolkning. Hun har ikke en Michala Petris umenneskelige egalitet, men rigeligt med drama og karakter, når det er påkrævet. I Olav Anton Thommessens The Blockbird er det en abstrakt fugleart, der kvidrer og knebrer. Akane Naganishi lader en nattergal synge melankolsk om foråret i Japan, mens Sunleif Rasmussens elektroniske fugleflok i Fuglaljómur er grusom, magtfuld og uberegnelig.
Udover Vivaldi-koncerterne har kun Mogens Christensens stykke og Nørgårds Heyday’s Night et omfang som gør, at de kan stå helt alene. Heyday’s Night (fra 1981) er ganske overdådig musik, virtuos, boblende og småskør, med Helle Kristensen stærk i special effects. Mogens Christensen har med Birds of a Winter Night skrevet sit tredje fugle-årstidsstykke, som på cd’en får en overbevisende udførelse.
Helle Kristensens basblokfløjte har klang af islandsk sibylle, farve af en forfrossen pløjemarks brune muld. Stykkets næsten 20 minutter er én lang, langsom solo tilsat sparsom eletronik. Besnærende i sin gloomy, dyb-nordiske stemning, der får den indre kortfilm til at rulle. Christensens og Nørgårds stykker er cd’ens højdepunkter, og som covernoterne også pointerer, totale modsætninger. Forhåbentlig forsvinder de ikke i mængden af musik på cd’en.
Pladens øvrige stykker indbyder til iagttagelser af, hvordan komponister gennem 300 år anvender samme idéer for at få instrumentet til at associere så tydeligt som muligt til fuglesang, men det gør i sagens natur også lighederne mellem stykkerne mange.
Cd’en er en tour de force for dens unge solist. Der advokeres for alle stykker med engagement. Hvert værk er velplaceret i en sammenhængende præsentation, der har international klasse. Og hvor er det i øvrigt dejligt at høre et nyt dansk barokensemble, Con Strumenti, på cd. Til hverdag spiller Helle Kristensen også med, så mon ikke der er grundlag for en cd med barokmusik fra disse fine musikere.