Mogens Christensen: Vocal and Chamber Music. Vol. 4

Dansk Musik Tidsskrift 2003-4 nr. 8

Mogens Christensen (f. 1955) fascineres af spirituelle emner, bl.a. astrologi, som det antydes af fire værktitler på denne cd -Aries (vædder), Gemini (tvillinger), Pisces (fisk) og Aquarius (vandbærer). Men, som komponisten understreger, skal man betragte disse værker som karakterstykker, snarere end som udtryk for seriøs astrologisk tænkning. De fire værker er i øvrigt oprindeligt komponeret for orkester og senere instrumenteret for kammerensemble.

Her er et udvalg af de nævnte stjernetegns traditionelle karaktertræk:

Vædder – eventyrlig, selvsikker, temperamentsfuld, utålmodig Tvilling – intellektuel, veltalende, fleksibel, nervøs, inkonsistent Fisk – indadvendt, følsom, drømmende, hemmelighedsfuld Vandbærer – uafhængig, venlig, opfindsom, uforudsigelig, ufølsom

Christensen er generelt set loyal over for disse træk, men de skal heller ikke tages alt for bogstaveligt.

Cd’en åbner med energibomben Aries Funiensis, der præsenterer en legende let tilgang til materialet og formen. Instrumentationen kan stedvis minde om Stravinskys, og den markante rytmik og artikulation, der hele vejen igennem præger stykket, tyder også på en inspiration fra samme komponist. Aries Funiensis‘ korte varighed gør, at det kan virke som en intro for hele cd’en; man kunne ønske, at stykket varede noget længere end tre minutter. Det er et værk, som fanger ved første lytning.

Gemini Funiensis (2002) flakser omkring og kan ikke finde hvile i sig selv. Det er en bevidst forgæves søgen efter et mål, som hele tiden undviger og tvinger musikken til at lede andre steder – nærmest en permanent tilstand af tilløb, der aldrig bliver til andet end det. Den urolige stemning understreges af basregistrets (næsten totale) fravær, og af nervøse triller, parallelle sekunder m.m.

Christensens oplevelsesverden er fuld af mange ting mellem himmel og jord, også af væsener fra hinsides. Han fortæller, at “det var som om velkendte genfærd, ærbødige spøgelser og venligsindede ånder stod i kø, alle skvadrende løs på samme tid”, da han besøgte en kælder i en finsk by og dermed nærmest fik ideen til sin Nordic Summer Ghosts klavertrio (1996) forærende. Trioværket veksler mellem muntre, jordnære passager og mere sælsomme indslag, der ikke altid lyder, som om de repræsenterer venlige spøgelser. Dog føres man tilbage til det trygge udgangspunkt efter hver episode af uhygge, selvom uhyggen akkumuleres.

Der er mange, i flere henseender, magiske øjeblikke i løbet af cd’ens otte tracks. Det er hverken en fordel eller ulempe at være interesseret i stjernetegn eller andre ‘alternative’ emner, for at få udbytte af de fire Funiensis-værker. Er man endnu ikke indviet i Christensens univers, vil denne cd være passende at starte med.