Winter Light /Vinterlys (Helle Kristensen og Ricardo Odriozola)
Birds of a Spring Night /Vårnatsfugle (Helle Kristensen)
Birds of a Midsummer Night /Skærsommernatsfugle (Helle Kristensen og Curt Kollavik)
Birds of an Autumn Night /Høstnatsfugle (Helle Kristensen)
Birds of a Winter Night /Vinternatsfugle (Helle Kristensen)
A Fancyer’s Delight (Helle Kristensen, ensemble dirigeret af Erik Kaltoft)
Anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift 1999-2000 nr. 7
… Mogens Christensens karakteristiske lysfølsomme poesi falder vellykket ud. Cd’en begynder med den skærende skarpe Christensen-klassiker Winter Light for blokfløjter og violin, der får i mere end én forstand blændende musik ud af de fotografisk smukke associationer, som springer fra titlen. Vinterlys findes, spillet af de samme musikere, på en fem år gammel Point-cd (PCD 5116).
Den nye blokfløjteplade slutter med en genudgivelse af koncerten A Fancyer’s Delight, hvor Christensen kaster rundt med lånte fjer fra fortidige kollegers fuglemusik på baggrund af melodisamlingen The Bird Fancyer’s Delight (1717). Koncerten har før været udgivet på Paula PACD 86. Nogle gange er det let at sætte navn på de citater, der stikker hovedet frem og pipper med. Vivaldi, for eksempel. Andre gange lyder musikken bare som musik af Mogens Christensen, og det er ikke så ringe endda.
Ind imellem det blændende vinter-modlys over snemasserne og den kvidrende fløjtekoncert findes de tidligere indspillede værker Birds of a Spring Night og Birds of a Midsummer Night sat sammen med en efterårs- og en vinterpendant til et nyt, natligt bud på en moderne udgave af De Fire Årstider for blokfløjte kaldet Nocturnal Birds. Efter hvert stykke spiller Helle Kristensen en fuglesang fra The Bird Fancyer’s Delight for lytteren at rense øregangene med: Hedelærke, tornirisk, kanariefugl og stær.
I forår og efterår står blokfløjten rent, men om sommeren gives den kvidrende fløjtenist enkle baggrundsklange fra en guitar, mens elektronikken lader fuglefløjtene (og guitaren) danne rumlig efterklang. Det bliver endog særdeles tonalt og tilbage-over-skulderen-kiggende, for sommeren af Christensens fire fugleårstider citerer lige så lystigt, som koncerten gør.
Blokfløjten er et historisk instrument og må gerne tage sin tradition med sig. Det korte efterår er mellemmørkt, blæser blade afsted og falder hen i melankolsk eftertænksomhed. Det er bare musik, og det er rart at lytte til. Vinteren er lang. Den begynder, hvor efteråret slutter: Med brummende dyb tostemmighed sunget ned i basblokfløjten. Igen er musikken simpel at opleve, virker nødvendig for komponisten og keder ikke sin tilhører. Cd’en får stemplet ‘God plade’.