Prinsesse Atehs svundne digte er ligesom klaverstykkerne De khazariske spejle og Fortællingen om Adam Ruhani inspireret af universet og formsproget i Milorad Pavic’s Khazarernes bog – en leksikonroman.
Hos dette fantastiske folk fra det 9. årh. står prinsesse Ateh som den mystiske centralperson, der viser sig i allehånde skikkelser, men som ingen rigtigt får hold på. Men i en bog, hvor den den ene drømmer den andens virkelighed, hvor den samme person optræder i det 9. årh., det 17. årh. og det 20. årh., og hvor floder på en gang løber frem og tilbage er det vel heller ikke at forlange …
Et af de overleverede digte lyder:
Når vi om aftenen falder i søvn, forvandler vi os alle til skuespillere og vi træder hele tiden frem på en ny scene for at spille vores rolle.
Med om dagen? Om dagen i vågen tilstand øver vi os på rollen.
Undertiden lærer vi den ikke, som vi bør; så tør vi ikke vise os på scenen, men skjuler os bag skuespillere, som bedre kan deres replik og trin. Og du, du kommer til teateret for at se vor forestilling, ikke for at spille.
Måtte dit øje falde på mig i det sekund, jeg er vel forberedt,
for ingen er hverken vis eller smuk alle ugens syv dage.
Værket findes udgivet på tre CD’er: Mogens Christensen: Vocal and Chamber music. Vol.3 , Ensemble Nord og Chamber Music and Ensembles from Denmark ’95.
… på en gang lysende og uhåndgribelig …
(Aalborg Stiftstidende)
… for så straks fra første anslag i Mogens Christensens “The lost Poems of Princess Ateh” at løfte hele indtrykket af CD´en en klasse op.
(Dansk Musik Tidsskrift)
Det er ægte “allegro-musik” og handler først og fremmest om puls og accentuering. Rytmikkens dominans leder tanken hen på vort århundredes rytmiker per excellence – Stravinsky.
(Dansk Musik Tidsskrift)
Mogens Christensen fremviste nok en gang et personligt og originalt musikværk. “Prinsesse Atehs svundne Digte” var forfriskende anlagt med deklamerende samspil og suggererende rytmer. Ensemble Nord kunne rigtigt boltre sig i denne musik …
(Bergens Tidende)