Las flores del mar de la muerte – Blomsterne i dødens hav. Inspirationen er fra Gabriel García Márques’ novelle Den tabte tids hav – der også har kastet værker som cellosolen El mar del tiempo perdido og violinsoloen El mar, las rosas y el sueño perdido af sig. Har man læst denne novelle, gnaver følgende billede sig ind i sindet: En ulideligt ildestinkende og uskøn by i Sydamerika. En gammel kones død. Og et undersøisk drømmesyn af selvsamme kvinde som smuk teenagepige. Også her er hun død, men driver – som en dyb kontrast til nutiden – ubesværet, forklaret og i største skønhed langs havets bund med en strøm af smukke blomster efter sig.
Musikken i denne 2. violinkoncert svinger mellem magisk-indadvendte flader og stærkt rytmiske – ligefrem dansante – afsnit.
Poul Ruders udtalte, at denne koncert burde blive et repertoirestykke.
Download noder:
Ekspressiv linedans over dødens hav … Mogens Christensen … har i dette værk fundet ny koncentration og enhed.
(Jyllands-Posten)
... varmt og ekspressivt værk med mange billeder og farver, der veksler på overraskende, men tilfredsstillende måde.
(Berlingske Tidende)
… bede med forskellige udtryksfulde klangvirkninger … blide, glidende, vigende … drømmesats, hvor højttalerlyden digter med på den uvirkelige vision. Det var smuk og virkningsfuld musik
(Kristeligt Dagblad)
… musik, hvor snoede linjer og klanglige farveflader driver ind i hinanden, som var det billeder fra en drømmeverden … en klanglig novelle til intime omgivelser.
(Politiken)