Der findes i Mogens Christensens musik nogle fælles spor: Fugleværker (Nocturnal Birds, Fancyer’s Delight); kompositioner, som leder tanken hen på lys (Vinterlys, Snelys, Krystallys), og musik inspireret af drøm (Dream within Dream, de to violinkoncerter).
Tanken om den “indfoldede” drøm kommer også til udtryk i Dryadernes drøm. Som træboende nymfer (i den græske mytologi) er dryaderne jo i sig selv drømmevæsner. Drømmevæsner, der drømmer …
At ideen til stykket opstod ved læsningen af Anatolij Kim’s Faderskoven fuldender blot den lille serie af Christensenske inspirationskilder: De østeuropæiske/slaviske legender, som de kommer til udtryk hos forfattere som Pavic og Kim.
Download noder:… et smukt eksempel på den produktive danskers appetitlige, optimistisk fabulerende lyrik. Klanglig finesse og sanselighed blomstrede frodigt og ubesværet i aftenens instrumentteknisk mest overlegent professionelle stykke.
(Politiken)
… trillende-gestisk og også lidt spillemand …
(Dansk Musik Tidsskrift)