Cancer eclipticae er 4. sats i Liber Eclipticae og finder sin inspiration i stjernetegnet Krebsen. Den gamle latinisering af krebs, cancer, vækker måske andre associationer, affødt af krebsens trang til at løbe alt andet end fremad (det danske ord kræft er også en forvanskning af ordet krebs, men i astrologisk sammenhæng er krebs/cancer så ganske ufarlig).
Astrologisk set hører dette tegn til i kategorien kardinal (initiativ, handling, styrke, målrettethed og gennemslagskraft) og i elementet vand (hjertesprog, ro, dybde, omsorgsfuldhed, drøm og fantasi).
Med den kombination møder man et væsen med såvel en udadvendt, skarp yderside og en sårbar inderside. Samt en hård skal i midten. Motto: Du skal gøre dig fortjent til at lære mig at kende!