Die Geschichte des Adam Ruhani (The Tale of Adam Ruhani ) ist gleichsam wie die Klavierstücke Die chasarischen Spiegel und das Kammermusikwerk Prinsesse Atehs svundne digte inspiriert vom Univers und der Formgestaltung in Milorad Pavic’s Das Chasarische Wörterbuch.
Die Essenz für die Legenden um Adam Ruhani können in diesem (wörtlich genommenen) phantastischen Roman mit folgendem Motto beschrieben werden:
Die Zeit ist nur ein Teil der Ewigkeit, die zu spät kommt.
Das Stück findet sich auch in verkürzter Form.
… der virtuost og brillant udnytter hele klaviaturets rum og farveskalaer i stadig bevægelse; en kæmpetoccata med frenetiske tonekaskader, vilde, skæve accenter og iørefaldende motivstof, der ikke undgår en malstrøms polyfone behandling.
(Information)
... virtuos side af Mogens Christensen … Hvor en hvivlende bevægelse konfronteres af drømmende, stillestående afsnit.
(Berlingske Tidende)
… her tangerede enheden mangfoldigheden.
(Jyllandsposten)
… de frenetisk løbende figurer, asymmetriske accenter og pseudo-jazz’ede parafraser i klaverværket The Tale of Adam Ruhani var ikke uden humor …
(Politiken)
Kraftfuldt og med overbevisende effekt forløber værket som en serie overdimensionerede urværkers spektakel, men man imponeres over form og indhold hele vejen.
(Kristeligt Dagblad)
… konstant over stok og sten …
(Dansk Musik Tidsskrift)
… frenetisk motorik, og lyder lidt som en blanding af det hurtige afsnit i Stockhausens Mantra og en boogie woogie af Conlon Nancarrow. Det bliver dog mere vegeterende undervejs i forløbet
(Information)