Die Idee zu diesem Trio entstand in einem “Gefangenenloch” in dem Finnischen Tavastehus Schloss an einem warmen Augusttag. Es war als ob Gespenster, untertänige Geister und freundlich gesinnte Wesen in der Schlange standen – ja sogar als ob sie miteinander sprachen – im Mund der anderen.
Nur der Stift und das Notenblatt fehlte, um dem Geistestrio seine musikalische Form zu geben und den Spuk eine Form zu geben.
Das Werk gibt es in zwei Versionen: Eine lange (mit viel Spuk) und eine kurze (mit weniger Spuk)
Det var ganske iørefaldende, at et værk løftede sig over de øvrige i knivskarp karakterisering og vibrerende liv. Mogens Christensens trio Nordic Summer Ghost fra 1996 er lys og venlig, flimrende rondoagtig på modernismens kant, klart formuleret med præcise kontraster mellem bevægelse og stilstand og samtidig vittig.
(Politiken)
Christensens oplevelsesverden er fuld af mange ting mellem himmel og jord, også væsener fra hinsides. Han fortæller, at ”det var som om velkendte genfærd, ærbødige spøgelser og venligtsindede ånder stod i kø, alle skvaldrende løs på samme tid”, da han besøgte en kælder i en finsk by og dermed fik iden til sin Nordic Summer Ghosts-klavertrio (1996) forærende. Trioværket veksler mellem muntre, jordnære passager og mere sælsomme indslag, der ikke altid lyder, som om de repræsenterer venlige spøgelser. Dog føres man tilbage til det trykke udgangspunkt efter hver episode af uhygge, selvom uhyggen akkumuleres.
(Dansk Musik Tidsskrift)