Løgneren i Døgneren er navnet på en lille rejseopera, som Den rullende Opera havde skabt. Plottet er bygget over et banalt butikstyveri, formen er farcen med en mængde sjove karakterer, og musikken består af eksisterende Mozartarier. Mange ting bliver sat på hovedet – så som Nattens Dronnings berømte koleraturarie sunget af en mand – og de få sangeres omklædning til de mange nye personer er timet med sekunders præcision. Operaens humor og enkle plot gjorde den velegnet for børn i alle aldre.
Det er med andre ord ikke plot, form eller musik, der står afgørende i vejen for en umiddelbar oplevelse, men genren: “De står jo og skråler”. Og når “de skråler”, kommer sangerne let til at fremstå som fremmedgjorte og fjerne for de uvante tilskuere.
Der skulle eksperimenteres med en introduktionsform for operaen – noget, der skulle udfolde sig på en anden måde end blot at fortælle: Handling og persongalleri skulle genskabes sammen med publikum. Det indebar en risiko for at selve operaen kunne tage en anden retning, men det var de optrædende – inden for rimelighedens grænser – med på.
Først personerne: En efter en blev de vist frem – først som karakterløse, u-oppustede “dukker”, men dog i kostume. “Hvad er det for en person? Og hvad skal han i vores opera?” (“Han er pilot, og skal flyve os allesammen til Thailand” – ups … ” Jah, det er han”, (og Gudskelov:) “Nej, han er politimand, og skal passe på os alle sammen”).
Der skulle findes på plot, og der skulle gruppevist leges med musikken (elementer fra arierne, koblet med karaktererne). Og ind i mellem kunne der “skråles”, så lyden af den professionelle klassiske sang ikke blev en oplevelsesmæssig barriere.
Ejerskabet til operaen var etableret!
Der er skrevet en artikel (Dansk Sang 2009/10 nr. 2 i serien Med professoren i marken). Se eller download som pdf (fortløbende enkeltsider eller opslag).
(Foto: Michael Maximillian Hermansen)