En oplevelse kan udtrykkes på mange måder. Og desværre ofte med en hurtig dom: På en skala fra 1-10 …
For det meste siger disse domme mere om den, der afsender dem end om det oplevede. Ord er taknemmelige – i særdeleshed, når man ikke behøver at begrunde sin dom. Velanbragte ord derimod kan give indsigter og skabe undren. Og – ligesom med kunsten generelt – stille gode spørgsmål, der kan bringe én videre.
I forhold til billedkunst – og specielt moderne billedkunst – giver det god mening at gemme ordene til senere. Med flere projekter på Statens Museum for Kunst, en uges arbejde på Skive Kunstmuseum, en uges arbejde på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring samt en del mindre projekter på bl.a. Esbjerg Kunstmuseum og Museet for religiøs kunst i Lemvig viser det sig, at de abstrakte tilgange som lyd, musik, bevægelse dans er ganske anvendelige til at lade beskueren udtrykke det uforklarlige i et kunstværk gennem et medie, der skaber ligeværdighed mellem dem, der ved noget og dem, der ikke gør.
Transart – at man omsætter oplevelsen af en kunstart til en anden kunstart – skaber generelt en rigtig god kontakt med det stof, kunsten er lavet af.
Mogens Christensen har desuden gennem mange år arbejdet tæt sammen med Fredrik Søegaard, der med base på Brandts Kædefabrik i Odense og Esbjerg Kunstmuseum har udviklet en del transartprincipper og -praksis.