<< Alle bøger og artikler

Skriv sange … Komponér klange 1

Fra sære toner til særlige melodier

Disse små bøger henvender sig til alle, der gerne vil lære at skrive en sang og sætte noget uden om denne sang i form af akkorder og arrangement.

Hver bog har et afgrænset emne – begyndende i første bog med de allerenkleste redskaber til at skrive en sang.

De senere bøger tager så på forskellig vis fat på samklange, harmonik og arrangement. Det stilistiske grundlag er meget bredt strækkende sig fra folkeviser til John Høybye. Ligeså harmonik og arrangement: fra de første flerstemmige forsøg med enkle samklange til arrangement for kor og instrumenter med avanceret harmonik.

Bøgerne er progressivt bygget op. Indgangsniveauet er sat efter, at læseren kan noderne og kan spille lidt, men ikke nødvendigvis er hjemme i musikteori. Tilgangen er på én gang bevidst inviterende og i en meget fast struktur, hvis hensigt det er at brobygge mellem læserens egen kreativitet og de teoretiske redskaber, der står til rådighed.

Hver bog afsluttes med en opsummerende musikteoretisk oversigt over de anvendte emner.

Bind 1 har kun ét fokus: At lave en melodi.

Udgivet på:
Dansk Sang
År:
2012
ISBN:
978-87-7612-754-1
Anmeldelser:

Gymnasieskolens musiklærerforenings blad, Musikbladet (udpluk):

…  Mogens Christensen har gjort det lettere at sætte fokus på melodi … I sin bog ” Skriv sange og komponér klange” samles alt det, man bør vide og kunne, når man skal arbejde med melodier …

I modsætning til det lærebogsmateriale, vi allerede kender, knytter Mogens Christensen kendskabet til intervaller og rytme tæt sammen med arbejdet med netop melodisk materiale, hvilket giver overordentlig god mening. Her går teori og praksis op i en højere enhed – et mål, vi jo altid tilstræber, fordi det bliver indlysende for eleverne, hvorfor det er vigtigt at have et begrebsmæssigt og teoretisk fundament …

Det er altid vanskeligt at diskutere kvalitet med eleverne, fordi det nemt forveksles med god og dårlig smag, men her tror jeg faktisk, at Mogens Christensen har fat i en pointe og en tilgang, der kan gøre det nemmere at give respons på de melodier eleverne evt. selv udarbejder i et forløb om sangskrivning.

(Mette Hoffman Bøegh). Læs hele anmeldelsen som pdf.