Aksara fokuserer på klang. Selve navnet refererer til et fænomen kendt i en række sprog fra blandt andet fjernøsten, hvor et bogstav, en fonem eller en skriftlig karakter kan løsrives fra grammatik og betydning og blot leve i kraft af sin lyd. En del meditationsteknikker anvender sådanne lyde som mantra.
Fra en musikalsk synvinkel er legen med sprog som ren lyd – uden betydningslag – interessant, da det er muligt at smage på ordets klang og give det en helt anden dimension. Og sjovere bliver det, hvis det overføres på musikken selv: ikke tonen c, men lyden af tonen c.
I stykket Aksara har Mogens Christensen ladet sig inspirere af disse metalag, men værket kan selvsagt høres på rene musikalske præmisser.