Zauberwald består af to satser: En kort rytmisk funderet sats og en noget længere med tydelig musikalsk indvævning af Anton Bruckners symfoniske univers.
Andensatsen kan spilles alene. I så fald med navnet St. Florian
Fortryllende landskaber. Romantiske drømme er temaet i Mogens Christensens nye værk Zauberwald … lad det være slået fast: Zauberwald er flot og farverig musik, og med titlen i baghovedet er det let at opleve en slags historie i den. Den knappe, energiske førstesats er med sin Sturm und Drang nærmest en åbningsfanfare, måske et billede på det frodigt kaotiske hverdagsliv man skal forlade. Med sin oprømte mangfoldighed hvor melodiske og rytmiske fragmenter manifesterer sig stærkt som individualiteter i det mærkeligt gennemsigtige virvar, og med sin inspirerede klangsætning hvor dybe trommer og ikke mindst råt sensuelle strygertremoli spiller en dominerende rolle, var det for mig værkets mest tilfredsstillende del.
Men allerede her høres mod slutningen ekkoer af brucknerske messingkoraler. Så trænger vandreren for alvor ind i skovens dybe stille ro i en meditativ musik der løfter sig fra dunkle regioner til statisk lysende græshoppeklange. Hist og her anes brokker og konturer af noget velkendt, og med ét står man foran de muldnede rester af en pragtfuld katedral: det storslåede tema fra Bruckners 7. symfoni, som derefter ikke slipper sit tag men fletter sig allestedsnærværende ind i det symfoniske drømmevæv. Meget romantisk.
(Politiken)
Mogens Christensens første symfoni begynder med et brag … efter braget dunker stortrommen urovarslende, mens et ulmende klangtæppe dækker begivenheders gang, før stigende accentueringer sætter gang i sagerne og på et tidspunkt trækker musikken op at vippe på grænsen til det filmmusikagtige, for siden at føre den ad nye overraskende veje. Associationerne går mod mere dramatisk trolddoms-uhygge end normalt hos Christensen, men ikke mindre velinstrumenteret og mindre spændende.
(Jyllands-Posten)
… Zauberwald med åbenlyse forbindelser til det senromantiske udtryk. Som i sin opera om den svenske botaniker Carl von Linné, arbejder Christensen også i Zauberwald med at genopdage klanglige muligheder i det gamle materiale … Christensen er efter denne lytters mening en knippelgod komponist udi kammermusikken. Det er kendetegnende, at der, hvor Christensens orkestersats antager kammermusikalske dimensioner med transparent-delikat udtryk, dér kommer det kompositoriske talent for alvor til udtryk … Christensen arbejder med tysthed og udbrud, med udvikling (bølgedal og bølgetop) hen mod højdepunkter. Der er store, flotte steder, der er indadvendt lyrik …
(Information)
… truende førstesats med mættede akkorder og en rytmisk impuls sat igang af stortrommen. Den efterfulgtes af en længere, langsom og meget smuk andensats
(Kristeligt Dagblad)