<< Værkfortegnelse

Orfiske Ildklipper

Besætning:
Fløjte, violin, klaver og cello
Tilblivelsesår:
1988
Uropførselsår:
1988
Varighed:
8 minutter
Kreditering:
Eva Østergaard, Ricardo Odriozola, John Ehde og Erik Kaltoft
Tilegnet/Oprindeligt skrevet til:
Lerchenborg Musikdage
Om værket:

Orfiske Ildklipper er det første kammerværk i Mogens Christensens produktion, bestilt af Lerchenborg Musikdage. Titlen er hentet fra en af gæstebøgerne i Edvard Griegs hjem, Troldhaugen. Her finder man i en gammel hilsen fra Bjørnstjerne Bjørnson, hvor musik (og dens virkning) er beskrevet som rullende orfiske ildklipper.

Ud over referencen til Orfeus – det gamle Grækenlands mest navnkundige musiker – skal man nok ikke tolke for meget af titlen ind i selve musikken. En lyttenøgle kunne i langt højere grad være at følge det lille stykkes vandring fra overstrømmende energi over krakelering til den stille, afsluttende fløjtesolo.

Anmeldelser:

… velgennemtænkt musik og smukt formet.
(Dansk Musik Tidsskrift)

Begyndelsen er energisk og helt domineret af hastige tonerepetioner, som gradvist forskyder sig, “krakelerer” … aftappes for energi og viger cirka midtvejs for langsomme “punkter” … indtil musikken til sidst munder ud i en Abgesang i form af en smuk Lento-melodi i solofløjten
(Dansk Musik Tidsskrift)