Teksten er skrevet af Claus Gahrn:
1.
hvisker en blomst
i mørket
sådan gror vi
2.
sølvdråber synger
langsomme ord af glas
klangen antænder
vinterilden i marts
kontrapunktisk bevægelse
og engle
3.
så drik lyset
landskabet står blankt
ventende på en skæbne
vi kan gå sammen
til havet
lade det føre os
4.
skovens tågede ånd
hængt over floden
bjerghytterne
tilfældigt forladt af regn
kapellet
menneskekranium
ildstedet brændt ud