Flumina mortis, dødens floder, tager afsæt i de fem floder i dødsriget, Hades – et narrativ, der både findes i det antikke Grækenland, i romerriget og i renaissancen.
Specielt fra operaer om Orfeus kender vi til Styx, hvor færgemanden Charon sejler de døde over til skyggernes land. De antikke kilder har dog ofte Charon placeret som færgemand på floden Acheron, ikke Styx.
De andre floder – Phlegethon, Kokytos og Lethe – beskrives også med forskellige funktioner. Fortællingerne er alt andet end entydige og sammenhængende, mere et – i bogstavelig forstand – flydende narrativ, skabt over mere end 1000 år.
Det gær det nemmere at digte videre på historierne. Også i musik – uden Flumina mortis skal opfattes som programmatisk i betydningen: fortløbende historie, blot en opfyldthed af nogle spændende karakterer.
Satserne er
Værket er skrevet med støtte fra Statens Kunstfond