Den danske nobelpristager Johannes V. Jensen skrev i første halvdel af det 20. årh. en række særprægede småhistorier, hvis indhold ofte præges af det knivskarpe tvelys mellem mytisk sind og nutidig tankegang.
En del af disse Myter tager afsæt i forfatterens besøg ved de ægyptiske pyramider. Ved fundet af en lille stenfigur – en oldægyptisk harpespillerske – sættes tankerne om den ca. 3000 år gamle musik i fri glideflugt. Skønt ingen rigtigt ved, hvordan denne musik har lydt, smittede forestillingen om den videre fra forfatter til komponist – ikke som et forsøg på at genskabe den oldægyptiske musik eller Jensens myte, men som en resonans skabt ved forestilling om den førstnævnte og læsningen af den sidstnævnte.
Mogens Christensen har tidligere med klarinettrioen, Gura – det groende mørke‚ ladet sig inspirere af en Johannes V. Jensen-myte.
Mogens Christensens “The Nimbus of Queen Hatasu” henter sin inspiration fra det gamle Ægyptens dødekult og fordyber sig i genskinnet fra gyldne mumier og kongelige begravelser: Det umiddelbart, letfattelig musik, som udnytter det moderne klangregi stemningsfuldt og billedskabende.
(Berlingske Tidende)