<< Værkfortegnelse

De khazariske spejle

Besætning:
Klaver
Tilblivelsesår:
1991-93
Uropførselsår:
1993
Varighed:
14 minutter
Kreditering:
Einar Røttingen
Tilegnet/Oprindeligt skrevet til:
Einar Røttingen
Om værket:

De khazariske spejle er ligesom klaverstykket Fortællingen om Adam Ruhani og kammerværket Prinsesse Atehs svundne digte inspireret af universet og formsproget i Milorad Pavic’s Khazarernes bog – en leksikonroman. Den mystiske hovedperson i denne bog er prinsesse Ateh fra det 9 årh., hvis …

… navn fortolkes som betegnelsen for de fire bevidstheds-tilstande hos khazarerne. Om natten havde hun et bogstav på hvert øjenlåg … Bogstaverne var fra det forbudte khazariske alfabet, hvor hvert bogstav dræber, så snart det er læst. Det var blinde, der skrev bogstaverne; og om morgenen … blev hun opvartet af hofdamer med sammenknebne øjne …

Man ved, at det aldrig lykkedes prinsesse Ateh at dø … Daub-mannus vidregiver denne enlige og ikke meget troværdige beretning, ikke som en historie om, hvordan prinsesse Ateh virkelig døde, men om hvordan det kunne være sket, hvis hun overhovedet havde kunnet dø: For at adsprede prinsessen bragte tjenestepigerne hende en dag to spejle … det ene af dem var et hurtigt spejl, det andet et langsomt. Alt, hvad det hurtige tilegnede sig, mens det afspejlede verden som et forskud på fremtiden, gav det andet, det langsomme spejl tilbage …  

Da de bragte spejlene hen til prinsesse Ateh, lå hun endnu i sin seng, og bogstaverne var ikke blevet vasket af hendes øjenlåg. Hun så sig selv i spejlene med lukkede øjenlåg, og straks døde hun. Hun døde, dræbt af bogstaverne fra fortiden og fra fremtiden på samme tid.

Anmeldelser:

… spændstig, helstøbt og interessant.
(Fædrelandsvennen)

… fine kontraster mellem kraft og poesi.
(Bergens Tidende)

… uden der på nogen måde var tale om programmusik.
(Morgenposten, Fyn)