<< Værkfortegnelse

9 Dansebagateller

Besætning:
Blokfløjte og guitar
Tilblivelsesår:
2008
Uropførselsår:
2008
Varighed:
18 minutter
Tilegnet/Oprindeligt skrevet til:
Ingeborg Christophersen og Jonas Høyrup
Om værket:

9 Dansebagateller kredser om en gammel bryllupsmelodi fra Himmerland. Hver bagatel tager en detalje fra den forudgående bagatel og bygger så den nye sats op om denne idé. Værket er stilistisk spraglet med inddragelse af både dur-moltonalitet, fritonalitet og mere skarptskårene klange som f.eks. multiphonics.

Navnet bagatel hentyder både til enkeltsatsernes lidenhed og til det måske lidt uforpligtende udtryk, der ligger i anvendelsen af en folkemelodi, men enkelte af disse satser byder også på spillemåder, der kræver ekstremt virtuose musikere. Især i den 6. bagatel, hvor blokfløjtespilleren skal spille på to fløjter på samme tid i et rivende tempo.

Anmeldelser:

… ni charmerende “Dansebagateller”, som bygger på en jysk folkemelodi.

(Fyens Stiftstidende)