The Tale of Adam Ruhani
2 pianos
1992
1993
11 min./ 5 min.
Erik Kaltoft and Einar Røttingen
The Tale of Adam Ruhani, like the piano piece Khazarian Mirrors (De khazariske spejle) and the chamber piece The Lost Poems of Princess Ateh (Prinsesse Atehs svundne digte) is inspired by the universe and idiom in Milorad Pavic’s novel: The Dictionay of the Khazars
The essence for the legends about Adam Ruhani in this (in the real meaning of the word) fantastic novel may be summarized into what has also become the motto for this duo piano piece: Time is just the part of eternity that comes too late.
The piece is also available in an abbreviated version.
… der virtuost og brillant udnytter hele klaviaturets rum og farveskalaer i stadig bevægelse; en kæmpetoccata med frenetiske tonekaskader, vilde, skæve accenter og iørefaldende motivstof, der ikke undgår en malstrøms polyfone behandling.
(Information)
... virtuos side af Mogens Christensen … Hvor en hvivlende bevægelse konfronteres af drømmende, stillestående afsnit.
(Berlingske Tidende)
… her tangerede enheden mangfoldigheden.
(Jyllandsposten)
… de frenetisk løbende figurer, asymmetriske accenter og pseudo-jazz’ede parafraser i klaverværket The Tale of Adam Ruhani var ikke uden humor …
(Politiken)
Kraftfuldt og med overbevisende effekt forløber værket som en serie overdimensionerede urværkers spektakel, men man imponeres over form og indhold hele vejen.
(Kristeligt Dagblad)
… konstant over stok og sten …
(Dansk Musik Tidsskrift)
… frenetisk motorik, og lyder lidt som en blanding af det hurtige afsnit i Stockhausens Mantra og en boogie woogie af Conlon Nancarrow. Det bliver dog mere vegeterende undervejs i forløbet
(Information)