Crystalline Light is an enlargement of the ideas from Crystalline DeLight – now for full orchestra, and with musicians standing in all corners of the concert hall. The crystalline in the form of overwhelming sound massives, and light in the form of high, wintercold, and static sounds weave in and out of each other.
Facit: Huskomponist Christensens nye Crystalline Light var aftenens eneste modne værk, og det i en grad der åbnede nye perspektiver i komponistens allerede fyldige produktion. Stykket er inspireret af forestillingen om sne og frostklart blændende vinterlys men indeholder meget mere end bjældeklang og knitrende gennemsigtighed. Ingen klicheer her men en mangetydig, frydefuldt frodig og sanselig malerisk stil der henter grokraft i en rent musikalsk inspiration.
Det begynder som ren klangmusik: massive klangmasser som tunge, mørke (!) skyer der changerer i sømløst glidende forløb. Den brillante, fysisk medrivende orkesterbehandling har ligheder med den franske spektralmusik, men hos Christensen er de harmoniske farver sekundære i forhold til kontante klangblandinger. Man sanser ligefrem malingens konsistens. Men klangen tynder ud og giver plads for raffineret fluktuerende mønstre af linier og figurer. Musikken begynder at krystallisere. Senere samler den rytmisk spændstighed til at danse, og stykket munder ud i en slags befrielse. Den kompositoriske potens der gør det så opløftende at lytte til, ligger i høj grad i den organiske men vidt forgrenede vækst der beriger hver fase med en mangfoldighed af fængslende ideer og skaber bærekraft til et omfangsrigt forløb.
(Politiken)
Christensens faible for musikalske skildringer af lysets mange gradationer er ikke blevet mindre efter at han som “huskomponist” for sjællænderne har fået et helt orkester at råde over. Tværtimod, fristes man til at sige, for han gør god og overraskende brug af hele orkestermekanismen i “Crystalline Light”: Fra det dunkelt murrende til det klart og gennemsigtigt lysende, hele tiden er der i denne musik, der kan forekomme stillestående, indre spændingsfelter der driver den videre i et velturnet, episk forløb. Christensens lyriske gemyt fornægter sig med andre ord heller ikke her, så lad os endelig få nogle flere orkesterværker fra den herre!
(Jyllands-Posten)
Mogens Christensens “Crystalline Light” stod med sin effektive udnyttelse af hele koncertrummet som et storladent isbjergslandskab.
(Berlingske Tidende)
Det [et repertoireværk] kan Mogens Christensens dugfriske “Crystalline Light” derimod blive. Det var særdeles fascinerende at lytte til. En voldsom akkord sætter den Sarvig-inspirerede vintermusik i gang, og hurtigt overrumpler han sit publikum med quadrofonisk vælde, idet der er placeret slagtøjsspillere i begge salens bageste hjørner, ligesom han bruger elektrisk forstærkning, der bl.a. fremhæver en slagbas. Sus af voldsomme naturkræfter stryger magtfuldt gennem salen, det tordner, og i lydmassiverne funkler de hyppige frostklingre glissandi, der er en tilbagevendende effekt … Høffding, Koppel, Holmboe – store navne falder fra i disse år. Deres afløsere, som har lyttet og lært, folder sig ud i deres sted. Mogens Christensen er en af dem, der ville kunne gå foran.
(Frederiksborgs Amts Avis)