<< List of works

Ange Silencieux

Besætning:
Flute, clarinet, guitar, piano, percussion and cello
Year of creation:
1994
Premiered:
1994
Duration:
13 min.
Credits:
Ensemble Nord
Dedicated to/originally written for:
Ensemble Nord
About the work:

The title, silent angel, might cause false expectations to the content of the piece. In case there might, at all, be an angel in this piece, it surely is not one belonging to the idyllic and scrap-like sphere. More possible is it, that it might be a violent, horrible and  swirling  revelation, a tremendum, in a Rilke-like point-of-view:

Hvem ville høre mig, hvis jeg skreg i engelenes vrimmel?
og om en af dem pludseligt tog mig til hjerte:
da ville jeg tilintetgøres blot ved dens stærkere tilstedeværelse.
Thi det skønne er intet andet end det forfærdendes begyndelse,
som det kun knapt er os muligt at bære,
og som vi må beundre, fordi det så sindigt forsmår at knuse os
Frygtelig er hver eneste engel …
(Rilke: 1. Elegi)

 

The work was written in San Cataldo. And was furthermore written in the portable computer’s childhood. During a hard thunderstorm, the music file disappeared totally from the harddisc of the computer. Real men always take a back-up – on the other side, they sometimes cry. The work which, at the time, had no name, had to be recreated from scratch. In one of the other rooms of the old monastery, there was comfort to be obtained: professor of literature Erik Nielsen informed me of a poem by Rilke, where an angel appeared, who remembered all the things which human beings tend to forget. That solved the problem of the title: The silent angel – Ange Silencieux …

The work has been recorded on two CD releases: EuHenzeNord og Mogens Christensen: Vocal and Chamber Music. Vol. 3

Reviews:

Sværere at ryste af sig var Mogens Christensens sort visionære Ange Silencieux, et ganske fremragende værk. Det var kolossalt udtrykstærk musik … spillede på det integrerede ensembles udtryksmuligheder drevet ud i ekstremerne.

Udsagnet var temmeligt tilintetgørende, de sprøde melodier, der undervejs antydede mere idylliske tilstande vandt ikke fodfæste.
(Aalborg Stiftstidende)

… den apokalyptiske Ange Silencieux, der løfter sig mod himlen og lyset fra et buldrende kælderdyb, mens blomsterpigerne fra Wagners Parsifal eftertrykkeligt drager englens ædle herkomst i tvivl.
(Politiken)

… indædt gennemarbejdet og med et udsagn, som åbner sig for et bredere publikum.
(Jyllands-Posten)

… en alt andet end stille musikalsk engel.
(Jyllands-Posten)

… fuld af en udtrykskraft, som virker befriende.
(Berlingske Tidende)