Ideen til denne trio opstod i fangehullet på det finske Tavastehus slot en varm augustdag. Om det var stedet (Sibelius’ fødeby), uhyggen eller varmen skal ikke kunne siges, men det var som om velkendte genfærd, underdanige spøgelser og venligtstemte ånder stod i kø – ja ligefrem talte i munden på hverandre. Det var blot at fatte pennen og skrive ned: En forynget Geistertrio tog lige så umærkeligt form …
Værket findes i to versioner: en fuld og en forkortet version.
Det var ganske iørefaldende, at et værk løftede sig over de øvrige i knivskarp karakterisering og vibrerende liv. Mogens Christensens trio Nordic Summer Ghost fra 1996 er lys og venlig, flimrende rondoagtig på modernismens kant, klart formuleret med præcise kontraster mellem bevægelse og stilstand og samtidig vittig.
(Politiken)
Christensens oplevelsesverden er fuld af mange ting mellem himmel og jord, også væsener fra hinsides. Han fortæller, at ”det var som om velkendte genfærd, ærbødige spøgelser og venligtsindede ånder stod i kø, alle skvaldrende løs på samme tid”, da han besøgte en kælder i en finsk by og dermed fik idéen til sin Nordic Summer Ghosts-klavertrio (1996) forærende. Trioværket veksler mellem muntre, jordnære passager og mere sælsomme indslag, der ikke altid lyder, som om de repræsenterer venlige spøgelser. Dog føres man tilbage til det trykke udgangspunkt efter hver episode af uhygge, selvom uhyggen akkumuleres.
(Dansk Musik Tidsskrift)