This opus 4, Mellem livets afgrunde (Between the Abysses of Life), is characterized by sharp contrasts to a higher degree than the 3 previous ones – especially caused by Danish author Gelsted’s poem about the balance between “the absorbing insanity of the sexual instinct, and the frozen coldness of thought”.
Like the poem, also the music carries a wish to let these contrasts stimulate each other.
Mennesket
Jordens ild under mig, over mit hoved et univers af tilintetgørende kulde.
Til alle sider de grønne lande, det blå hav, horisontens skønne, vandrende ring.
På en kugleskal i rummet balancerer jeg mellem driftens
altopslugende vanvid og tankens forstenende kulde.
Mellem afgrund og afgrund bygger jeg livet op, toner og
smag, skibe og byer, farvens vidunder og digtet, der spejler alverden.
Otto Gelsted
… og her havde skønheden fået profil. Kontrasterne i Gelsteds tekst har provokeret Mogens Christensen til at bringe krasse musikalske modsætninger sammen, og det giver perspektiv og slagkraft. Kombinationen af sangstemme, guitar og slagtøj udnyttes godt og holder sammen på materialet, så modsætningerne befrugter hinanden. Et talent …
(Berlingske Tidende)
… meget overbevisende … personligt udtryk.
(Aarhus Stiftstidende)
… følsomt og enkelt.
(Jyllands-Posten)
Mogens Christensen afleverede helt anderledes overbevisende og i kortfattet form, sin trosbekendelse gennem et smukt, sensitivt værk til et digt af Otto Gelsted. Her var der musikalsk verve og nerve, og der var følelse af kunstnerisk væren.
(Aalborg Stiftstidende).