This “departure tribute” to the century of value nihilism, suicide, the concentration camps, racism, alienation, and the anonymous money power builds on the 3 darkest psalms from Danish author Ole Sarvig’s poem collections:
Hvem spinder dette tidselkrat
ved dag, ved nat,
mod dag og nat,
hvem lister dér i stål, kitin
med rædselsmaskers måben, grin
hvem satte dem
igang, igang,
da livets blide aftensang udklang?
——-
Min nærheds kød
mit nådeskød,
min slummer her på Jorden,
hvorpå jeg bor
og her stum står
grå-hvid mod dyb-blå torden!
Fra tidens dyb
er hadets kryb
nu vældet frem i verden,
som ørkenvind:
antennespind
omgærder al vor færden.
——-
Millioner ofre i Europas byer
er fjerne, drømte, glemt som himlens skyer.
Og de sorte skikkelser får atter magt.
De kalder jer! Giv agt, giv agt, giv agt:
De lokker dig mod frugtens sødme.
Sød blir sjælens tomhed. Bitter blir din død.
Man spidsede ører til den bizarre og grotesk gestikulerende klarinetstemme.
(Politiken)