Mogens Christensen: Chamber and Vocal Music. Vol. 3

Anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift 1995-96 nr 7.

Mogens Christensen er en dansk komponist med vind i sejlene. Masser af koncertopførelser, også med internationale ensembler, og nu endnu en ny cd på markedet, denne med lutter Christensen-kompositioner.

Komponistens poetiske, lyriske udgangspunkt, der har fuglesang, lys og drøm som afgørende fokuspunkter, er ikke fornægtet, men forekommer til gengæld betragteligt udvidet.

Således i Skærsommernatsfugle (1994), der ligesom det tidligere indspillede stykke Vårnatsfugle (Point PCD 5116) tager udgangspunkt i blokfløjtekoncerten A Fancyer’s Delight (Paula PACD 86). Den friske, klare skrivemåde i Vårnatsfugle med naturimitationer, der kræver diverse instrumentaleffekter af blokfløjtesolisten, er i det nye værk Skærsommernatsfugle sat ind i en kontekst med guitar og elektroniske ekko-effekter, der udvider og differentierer både instrumenternes og kompositionens udtryk.

Andre nye kompositioner føjer en råhed til udtrykspaletten, der vist nok er ny i Mogens Christensens værker. Det kan være mørkt og aggressivt som i begyndelsen af Snow Light (1994) eller ligefrem jordskælvsagtigt, grund-voldsrystende som i Ange Silencieux fra samme år.

Sidstnævnte værk, der afslutter den nye cd, fremstår som et voldsomt, skælvende og knagende klangmassiv suppleret af til tider forvirret myldrende, til andre tider koordinerede bevægelser. Musik, der ikke rummer så meget som antydning af stilhed før hen mod slutningen, hvor det voldsomme viger for en rolig harmoni, der synes at antyde den gamle idé om sfærernes musik.

Denne nye Mogens Christensen-cd er stort set hele vejen igennem meget interessant lytning – selv glæder jeg mig til at uddybe bekendtskabet – og de udøvende på pladen vidner ved deres engagerede og rosværdige spil om musikkens fængslende karakter. Både for lytteren og for musikerne der formidler den.