Titlen, Cadenza, er lidt dobbelttydig, idet kadence både kan henvise til virtuose passager i en solokoncert og til noget, der falder. En del af soloens stof er hentet fra violinkoncerten Dreams within Dreams, men her komponeret ind i en helt anden kontekst. Værket begynder i højt register og bevæger sig nedad, så titlen var næsten uundgåelig!
Et fint disponeret arbejde med musikalske energifelter … Et stemningsfuldt, poetisk stykke, der udvikler sig fra en tilstand af simrende atmosfære frem mod en myldrende aktivitet for atter at trække sig tilbage.
(Jyllands-Posten)
Det er en komposition, hvor udøveren må beherske de allerfineste udtryksvalører m.h.t. bueteknik, vibrato- og flagioletvarianter … tempo og dynamikforhold samt klangfarve og et rigt udvalg af dobbeltgreb. Og det fine var, at alt dette hang organisk sammen i et velproportioneret spænd – godt kompositorisk arbejde.
(Fædrelandsvennen)