DEN ANDEN MUSIK PÅ EN ANDEN MÅDE (2014-15) var et etårigt samarbejde mellem Esbjerg Ensemble, Kulturskolen i Esbjerg og 8 klasser fra fire skoler i Esbjerg Kommune. Initiativtagere: Birgitte Antonius og Mogens Christensen.
Esbjerg havde tidligere et meget aktivt klassisk musikliv med Vestjysk Symfoniorkester, store blokfløjtestævner, lokalt klassisk MGK etc. Dette projekt er et forsøg på sammen med nogle klassiske udbydere i kommunen at få sat mere skub i klassisk og ny musik igen. Dette sker ved forskellige typer skolebesøg og skolekoncerter samt en koordineret indsats fra Esbjerg Ensemble og kulturskolen til at tilbyde de udvalgte klasser så massiv påvirkning med denne musiktype som muligt.
Afslutningen foregik på Esbjerg Kunstmuseum og i foyeren i Esbjerg Musikhus med klasserne, Esbjerg Ensemble og Esbjerg Kulturskole. Der blev hørt på, der blev set og optrådt – også af publikum.
Læs mere om projektet i Klassisk Pt (mar/apr/maj 2015).
Projektet er støttet af Kulturaftale Vadehavet og Kunstrådet (huskunstnerordningen)
Foto: Niels Linneberg ©