Nordatlantisk musikstafet for børn og unge var et samarbejde mellem musiketnolog, Eva Fock/Ears Wide Open (initiativtager/leder), ph.d. Ingeborg Okkels (Lydværk) og Mogens Christensen.
Projektet foregik på skoler i Danmark, Færøerne, Grønland og Island. Og i samarbejde med læreruddannelserne i Nuuk, Reykjavik, Torshavn og Nr. Nissum.
Elever og lærere fra de fire lande dykkede – med afsæt i dagligdagens forskellige lyde og materialer – ned i hinandens lyduniverser, byggede musikinstrumenter og komponerede musik, som indgik i en fælles musikalsk stafet.
Projektet var økonomisk støttet af Nordisk Kulturfond, Statens Kunstfond, Nordisk Ministerråd, Djbfa, KODA, Clara Lachmanns Stiftelse, Letterstedtska Föreningen.