Weltwesen er et eksperiment med spektralanalyse som tilgang. Og med et udtryk, som går helt kernen af begrebet brutalisme. Her arbejdes med LYD – ikke følelser eller stemninger. Hvilke billeder, musikken skaber, er ligegyldig. Lyd og tid.
Øko-komponisten Mogens Christensen har med Weltwesen begået en brutal fornægtelse af sine egne lyriske sider og udkomponeret et dystert blik på vores verden.
(Politiken)
Mogens Christensens strittende Weltwesen.
(Kristeligt Dagblad)
Etiketter har det med at klistre fast, hvis de får lov at sidde længe nok … Komponisten Mogens Christensen skrev nogle følsomme værker i 1980’erne med umiskendelig lyrisk anstrøg, hvilket øjeblikkeligt blev ophøjet til personalstil – kunstneren var udpræget “lyrisk komponist”, hed det efterfølgende. Måske hæftede vi os ved disse kammermusikværker i firserproduktionen, fordi de var så eminent gode til at etablere en stemning af fortættethed …
Under alle omstændigheder hører Weltwesen med sin skurrende og stædige uforsonlighed til i den mere hårdtslående ende af udtryksskalaen …
Mogens Christensen kan noget med de mindre, tilsyneladende umulige besætninger. Han kan mere end det: Han kan komponere klange, der er interessante og vedkommende at lytte til.
(Dansk Musik Tidsskrift)