Elf and Fairy Sprite – titlen leder tanken hen på Shakespeare’s En skærsommernatsdrøm. Det vrimler med toner – eller er det alfer? – til at begynde med, men efterhånden dæmpes aktiviteten, så noget andet kan komme frem. Der kommer ansatser til melodier – afbrudt af hektiskhed og stilhed. Melodien synes at vinde med et uskyldigt citat fra en af Mogens Christensens Norske Barnerim.
… er et stykke med temperament – vildt og ustyrlig som en høststorm det ene øjeblik og drømmende i det næste (Bergensavisen)
… der er ved at komme krop i Christensens musik, der før har haft sin styrke i den følsomme nuanceringskunst. (Aalborg Stiftstidende)