Koncert for den stille, lyriske harpe og det mere hårdtslående slagtøj lyder måske som et umage par – en slags skønheden og udyret. Og sådan fremtræder det også her – for det meste.
Der er først og fremmest et orfisk skær over denne koncert. Måske er det en «situationsrapport» fra Styx’s bred med sløret udsigt til campi di pianti e di dolore – det laveste kongerige, hvortil den strengeste lov, formet af jern og indskrevet i sten, forbyder levende væsner at sætte deres ben …
Mogens Christensens koncert for harpe (Mette Nielsen) og slagtøj (Ulla Schmidt) gjorde sig godt. Komponisten taler om en orfeusk situationsrapport fra Styx’ bred, men det er en underverdenens flod, som også findes mere nære steder.
(Jyllands-Posten)