<< Værkfortegnelse

De Urgamle Floders Flod

Besætning:
fløjte (+ alto), obo, klarinet (+ bas), fagot, horn, 2 violiner, viola, cello, kontrabas
Tilblivelsesår:
2008
Uropførselsår:
2008
Varighed:
15 minutter
Tilegnet/Oprindeligt skrevet til:
Skrevet og uropført af Randers Kammerorkester med støtte fra Statens Kunstfond (Huskomponist)
Om værket:

De Urgamle Floders Flod er det sted i Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, der adskiller mennesker fra den drage, der bag floden bor i De Urgamle Bjerges Bjerg. Astrid Lindgrens modige livtag med døden og forestillingen om den i denne medrivende og livsbekræftende bog næsten kaster musik af sig …

Da stykket blev bestilt, var det allerede programsat til opførelse i Randers, Rom og på Gl. Estrup – alle steder med urgamle floder (Gudenå, Tiberen og Alling Å). Komponisten har siden overvejet at sætte som et krav for fremtidige opførelser, at der skal befinde sig en urgammel flod i nærheden, så der kan opstå lidt dialog …