<< Werkverzeichnis

Aquarius (Circulus stellae)

Besetzung
3-2-3-3, 4-3-3-1, Timp., 2 Perc., Streicher
Erscheinungsjahr
2001
Uraufführungsjahr:
2001
Dauer:
8. min.
Ursprünglich geschrieben für:
Bestellt und aufgeführt von Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil.
Über das Werk:

Das Werk geht der Reihe von Stücken an, die ihre Inspiration in den astrologischen Sternzeichen (Circulus stellae) finden. Für Orchester finden sich die Stücke Aries, Pisces und Gemini.

Aquarius heisst auf Deutsch Wassermann. Über diesen wird gesagt, dass er es liebt genau das Gegenteil von dem zu machen, was die anderen machen. Es scheint fast schon seine Pflicht zu sein, unmöglich zu sein. Jedoch sind Wassermänner sehr inspirierend und sehr beliebt. Gewisse Bücher postulieren jedoch, dass Wassermänner sich nicht um die Untertanen kümmern, so dass es häufiger zu Meuterei kommt.

Im musikalischen Bereich können allerdings ein paar Schlüsselbegriffe von Bedeutung sein: Unberechenbare Vitalität, sprunghaftes Entzünden, ausgelöst aus scheinbarer Apathie, aber oft mit einer Hauptidee als Leitfaden.

Das Werk ist Ib Nørholm gewidmet und wurde zum Abschlusskonzert einer dreijährigen Periode als Hauskomponist bei Copenhagen Phil aufgeführt. Dadurch, dass man im Programm auch die drei anderen Sternzeichen-Stücke mit einbezog, wurde damit ein Rahmen für die ertragreichen drei Jahre geschaffen.

 

 

Anmerkungen:

Kapuff – et orkesterdrøn i forte fortissimo med hele orkestrets udtræk er fyret af. Det er Mogens Christensens nye orkesterværk Aquarius, som skyder frem i drastiske bevægelser i syv minutter. Sjællænderne knokler med stemmemylderet i strygerne og med at få slagtøjsattaks så sylespidse, som det er tænkt fra ophavsmanden. Efter at have komponeret kammermusik med de fineste nuancer og opera med nødvendig musikalsk pragmatik af hensyn til det dramatiske flow, har Mogens Christensen gode spillekort på hånden. Han kan nu skrive en orkestersats, som er fuld af brillans, liv og indre dramatik. For hvert værk skriver han med stadig tydeligere stemme, interessant og vedkommende. Christensen ved, hvad instrumenterne kan og ikke kan og endnu bedre: Han ved, hvad de kan bruges til i den kunstneriske proces. Wuapp – et opadgående harpeglissando i følgeskab af et kort med effektivt crescendo i de andre instrumenter, leder resolut frem til et kort tuttismæld i alle instrumentgrupper. Punktum finale. Aquarius udmærker sig ved at fortælle historien fyndigt uden at være overtydelig. Ikke noget med at koge suppe og videre lirum-larum for at få tiden til at gå. Befriende kort og koncist
(Information)

… Mogens Christensens ”Aquarius” var en fødselsdagshilsen og angiveligt fyldt med Nørholm-citater. Mere sigende var måske, at et karakteristisk Strauss-citat (åbningsmotivet fra ”Rosenkavaleren”) nok faldt i ørerne med det samme, men alligevel skulle føres til ende, før man var overbevidst om, at det ikke bare var en tilfældig lighed, så naturligt faldt det ind i stykkets myldrende liv af alskens idéer og tonale reminiscenser. Som Stravinskys ”Petrusjka” er det en cirkusagtigt spraglet markedsplads, hvor alt sker samtidigt, men med små øer af ro og koncentration. Det hele er let, muntert og generøst uden symfoniske ambitioner, langt hinsides det lyriske stemningsmaleri, der præger meget af Christensens kammermusik, men med samme friskt opfindsomme klangsans
(Politiken)

… et nyt ”stjernetegns”-værk. Denne gang med titlen ”Aquarius”, der hylder vandmandens tegn – netop det tegn, Ib Nørholm er født i. Astrologien er dog kun en ramme for et yderst konstruktivt arbejde med et tema – eller begyndelsen til et tema – der presser sig på, og på et tidspunkt popper op i forvansket udgave som et citat fra Rosenkavaleren. Mogens Christensens værk er præget af hans billedskabende stil, af bevægelser og modbevægelser samt en sanselighed som Sjællænderne spillede smukt ud til publikum.
(Berlingske Tidende)

Christensens korte, nye orkesterstykke er et led i hans serie af stjerrnetegnskompositioner. Det hedder ”Aquarius”. Og ja, De har gættet rigtigt, Ib Nørholm er vandmand. På hvilken facon han ligner Octavian fra ”Rosenkavaleren”, hvis tema Christensen citerer, skal vi ikke måske ikke fundere dybere over. For i sin programnote siger Christensen udtrykkeligt, at musikken ikke skal opfattes som et direkte portræt af Nørholm.
(Jyllands-Posten)