<< Alle udgivelser

Mogens Christensen: Chamber and Vocal Music. Vol. 2

Die Geschichte des Adam Ruhani (Klavier: Erik Kaltoft og Einar Røttingen)

Orfiske Ildklipper (Flöte: Eva Østergaard, Violine: Ricardo Odriozola, Cello: John Ehde, Klavier: Erik Kaltoft)

Gura – die wachsende Dunkelheit (Klarinette: Jens Schou, Cello: John Ehde, Klavier: Erik Kaltoft)

El mar, las rosas y el sueño perdido (Violine: Ricardo Odriozola)

Pessimisticum (Sopran: Charlotte Meldgaard, Klarinette: Jens Schou)

A Fancyer’s Delight (Blockflöte: Helle Kristensen, Ensemble – dirigiert von Erik Kaltoft)

Udgivet på:
Paula Records
År:
1994
Anmeldelser:

Anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift 1993-94 nr. 7

Paulas serie med værker af Mogens Christensen viser selskabets foretagsomhed, når det er mere effektivt end de større selskabers. Det er et beundringsværdigt ambitiøst projekt, som – komponistens korte karriere taget i betragtning – vist ikke har sin lige i nyere dansk pladehistorie. I modsætning til klarinet-antologien jeg omtalte før, tager musikken fuldstændig magten på denne CD. Mogens Christensens musik er velformuleret og nærmest drøvtygget med ørerne. Værkerne ejer deres forløb, og kommunikationen til lytteren bliver stærk. Idérig og venlig musik uden krukkerier.

De seks stykker har hver sin besætning, og det er dejligt. De mest sparsomt instrumenterede værker, The Tale of Adam Ruhani og El mar, las rosas y el sueño perdido, har stort overskud og gør indtryk med meget dedikerede musikere. I Orfiske Ildklipper hører man velgennemtænkt musik, smukt formet.

CD’ens hovedværk er trioen Gura – the growing Darkness, som er en koncentration af Christensens udtryksverden i en sort og indadvendt form, der mere imponerer end besnærer. LIN ensemblets sammenspil er fremragende.

Pladens finale er blokfløjte-koncerten A Fancyer’s Delight, som er det tætteste man denne gang kommer på orkestermusik, og i passagerne med alle 12 musikere bliver man meget nysgerrig efter at høre musik af Mogens Christensen for stor besætning. Stykket er bygget på citatteknik, og er ind i mellem ganske morsomt. Det er en CD, hvor værkerne bestyrker hinanden, og hvor blandingen af en enkelt komponist og varierende besætninger giver pote.